Fotoboks
MAS 4000 Quick ID anvendes til selvbetjent optagelse af digitale fotos - typisk til brug ved fremstilling af ID-kort.
Automaten består af en 15" TFT skærm med touch funktion og et web-kamera, indbygget i et diskret kabinet - fortilslutning til en standard PC - samt en tilhørende softwarepakke. Kabinettet ophænges på væg og forbindes til PC'en anbragt bag væggen eller i lukket skab eller boks i umiddelbar nærhed.
Anvendelser
Typiske anvendelser er på erhvervsskoler og højere læreanstalter, hvor elever og studerende skal have fremstillet studiekort med personligt foto. Ligeledes finder automaten anvendelse på større arbejdspladser med mange medarbejdere og hyppig personaleskift - eksempelvis hospitaler, institutioner og større produktions- og servicevirksomheder.
Funktion
Brugeren "vækker" automaten fra stand-by mode ved blot at berøre skærmen. Herefter frem komm er bl.a. et keyboard på touchskærmen, og man ledes gennem processen v.h .a. et logisk menu-system.
Først indtastes et personligt IDnummer (personale-nr., CPR-nr., studie-nr. eller andet ). Hvis nummeret genkendes i systemets database, aktiveres automatens kamera, og kameraets objekt fremtoner på skærmen. Brugeren anbringer sig i position, så ledes at et passende portræt præsenteres i en ramme på skærmen. Når billedet findes OK trykkes på TAG BILLEDE, og portrættet fastfryses. Ønskes billedet taget om, trykkes blot på TAG BILLEDET OM, og et nyt portræt kan optages. Når billedet findes i orden trykkes på feltet OK, hvor ved det gemmes i databasen under det forudindtastede IDnummer.
Det optagne digital-foto f indes nu lagret i databasen og kan efterfølgende anvendes ved udprintning af ID-kort.
Dimensioner:
væg-kabinet: bredde: 545 mm, højde: 375 mm, dybde: 80 mm
skærm: bredde: 310 mm, højde: 230 mm,
Hardware: skærm: 15. TFT med touchfunktion
kamera: LogiTech QuickCam Sphere
Krav til PC:
- min. 500 MHz CPU, 256 MB RAM, 2 GB ledig harddisk
- grafikkort og netværkskort
- 2 ledige USB porte
- Windows XP og Access XP installeret
Interface:
- skærmen forbindes til PC.ens monitor udgang
- touchskærmen forbindes til USB porten
- kameraet forbindes til USB porten
Software:
- brugervenligt menu-system for optagelse og visning af foto
- interface til kamera
- optagne billeder gemmes i database refererende til ID nummer eller i en mappe for sig med en sti i databasen
- software er kompatibel med databaser via ODBC og kan kobles op mod erhvervsskolernes EASY database
Alternativer:
Softwarepakken kan leveres separat for brug i forbindelse med kundens egen hardware, f.eks. en standard PC med tilsluttet web kamera. Automaten kan optionelt leveres som standermodel i et PC-kiosk kabinet for anbringelse fritstående på gulv.